top of page

Fødselsangst

Fødselsangst kan opstå for førstegangsfødende eller kvinder, der har haft en dårlig erfaring med en fødsel.

 

En fødsel skal gerne være en naturlig og udviklende oplevelse for den fødende kvinde. Bekymringer omkring første fødsel eller dårlige erfaringer fra en tidligere fødsel, kan gøre den forestående begivenhed til en kompliceret handling, frem for et naturligt forløb.

 

En fødsel behøver ikke at være smertefuld eller langvarig, men hvis du har hørt historier om eller oplevet, at du blev svigtet i fødselsforløbet kan det give grobund for en fødselsangst, på baggrund af frygten for smerter eller varigheden af fødslen.

 

En fødsel, der ikke formede sig som du ønskede, kan give usikkerhed omkring at skulle træde ind i rollen som nybagt mor og senere angst for en kommende fødsel. Måske står du nu og skal være mor og har mange uafklarede spørgsmål, bekymringer eller du ønsker værktøjer til en god graviditet og fødsel.

 

Din psykiske tilstand under en fødsel kan være afgørende, for hvordan din fødsel forløber. Vi ønsker at styrke din tro på, at du kan gennemføre en fødsel og støtter dig i graviditetsforløbet mod en god fødsel. Vores kvindelige psykologer, som selv har født børn, er klar til at give dig værktøjer til, hvordan en god fødsel bliver til i samarbejde med dig.

 

Du bliver trænet i at tackle smerte, så den ikke overmander dig, men holdes ude af din bevidsthed. Under fødslen er det vigtigt, at det er dig, der påvirker din oplevelse og ikke smerterne, der tager kontrol. En god fødsel kræver forberedelse, så du ikke føler dig usikker, bange eller angst. Du bliver øvet i at slippe kontrollen og holde fokus i en ve. Angst for veer giver mange unødige smerter under fødselen.

 

Vi arbejder med oplevelsen af at følge veerne og byde dem velkommen. Ved at flytte fokus fra angsten i dig selv, er der plads til at skabe en motivation, der kan gavne dine veer og påvirke dem til regelmæssighed. Således får du en langt mere behagelig fødsel, end hvis du stritter imod og forsøger at kontrollere veerne. Du bliver øvet  i vejrtrækning, der skaber ro og smertelindring i din krop.

 

Vi lægger op til at gøre din fødsel opbyggelig, som et projekt du kan udvikle og gennemføre som en personlig sejr. Din partner ved fødslen får også en rolle.

 

Eksempler på fødselsangst kan være:

 

  • Du har mareridt om fødslen   

  • Du får angstanfald   

  • Du glædes ikke over din graviditet   

  • Du bekymrer dig for fødslen   

  • Du får svedeture eller begynder at græde, når du tænker på, hvad du skal igennem   

  • Du bliver ked af det, træt, uoplagt, ser ingen glæde ved det, der skal ske    Du bliver let følelsesmæssigt påvirket   

  • Du overvejer kejsersnit med fuld bedøvelse uden din fødselslæges tilsagn

 

Har du brug for hjælp ved fødselsangst så bestil tid her.

 

 

bottom of page