Ved selvskadende adfærd forstås, at personer bevidst gør fysisk skade på sig selv, uden at det er et selvmordsforsøg. Selvskade kan i stedet for ses som en strategi for at holde livet ud, ved at personen gennem den selvskadende handling prøver at lindre en svær og ubehagelig psykisk tilstand. På en måde kan selvskade derfor forstås som et forsøg på at beskytte sig selv.

 

Eftersom personer, der skader sig selv, oftest gør det i smug, eller når de er alene, er det svært at sætte et tal på, hvor hyppigt det forekommer. Generelt kan man dog sige, at selvskadende adfærd ofte starter i teenageårene, samt at selvskade er mere almindeligt for personer, der oplever svære psykiske problemer, som nogle gange kan hænge sammen med traumatiske hændelser i barndommen. Selvskade er særligt udbredt blandt unge, der har været tilknyttet børne -og ungdomspsykiatrien. 

​

Hvorfor selvskader man?

Det er vanskeligt entydigt at forklare, hvorfor nogle mennesker vælger at skade sig selv. Nogle skader sig selv, fordi de føler sig følelsesløse - alt de kan mærke er tomhed. Her kan den fysiske smerte give dem en følelse af at være i live. Andre skader sig selv som straf. Rigtig mange bruger dog selvskaden som en måde at håndtere svære følelser på. Her er selvskade et udtryk for magtesløshed, da personen ikke kan finde andre måder at håndtere følelserne på. Ligeledes kan selvskade antage mange forskellige former. Eksempelvis kan det at skære i sig selv eller sluge for mange piller betegnes som selvskadende adfærd. Andre former for selvskade kan være hoveddunken eller at lave brandmærker på sig selv.

 

Typer af selvskade

Hvornår og hvor tit selvskade bruges, er også meget forskelligt. Det kan være tale om tvangsmæssig selvskade, som fortages kontinuerligt og ikke som direkte svar på en specifik sindstilstand. Selvskade kan også være episodisk eller impulsiv. Her opstår behovet for at skade sig selv som en impuls, som personen ikke kan stå imod. Ydermere kan selvskaden udvikle sig til at blive sådan en stor del af personens liv, at den nærmest kan betragtes som identitetsskabende. Selvskade bliver i dette tilfælde en handling, som personen nærmest automatisk bruger som forsvar imod ubehagelige følelser eller hændelser.

​

Råd til pårørende

Som pårørende kan det være meget svært at forholde sig til selvskade, hvis man ikke har noget viden om det i forvejen. Det kan hjælpe at huske på, at det er en overlevelsesstrategi som den selvskadende bruger til at håndtere psykisk smerte. Det at personen selvskader og ikke i stedet forsøger at tage sit eget liv viser også, at de gerne vil leve og har brug for hjælp. Det er derfor meget vigtigt ikke at udskamme personen, når man finder ud at de selvskader, men i stedet udvise omsorg og hjælpe dem med at finde hjælp. Det er også vigtigt at understrege, at selvskade er alvorligt, og personen kan komme til at tage sit eget liv ved en fejl, hvis selvskaden er særligt voldsom. Ligeledes kan den underligende psykiske mistrivsel med tiden udvikle sig til til tanker og planer om selvmord. Hvis du ønsker flere råd som pårørende kan de findes her.

​

At skade sig selv er tit forbundet med en oplevelse af skam, og ofte holder personen sin selvskadende adfærd for sig selv. Det er vigtigt at huske, at der er hjælp at få, hvis man skader sig selv. Mange personer, der skader sig selv, oplever det som meget befriende at tale med en psykolog. Det at skade sig selv giver kun en kortvarig fornemmelse af lettelse før den psykiske smerte vender tilbage. Sammen med en psykolog kan man finde frem til andre mere hensigtsmæssige måder at håndtere smerten på.