Ifølge Stressforeningen lider mellem 250.000-300.000 danskere af stress. Ydermere oplever 10-12% af alle danskere dagligt symptomer på stress, og det er anslået, at 1400 danskere årligt dør som følge af stress. World Health Organization (WHO) vurderer endvidere, at stress i år 2020 i den vestlige verden vil være en af de hyppigste årsager til sygdom.

 

Hvad er stress?

Stress er som udgangspunkt ikke en psykisk sygdom, men kan snarere defineres som en belastningstilstand. Når vi mennesker udsættes for fysiske og psykiske overbelastninger, kan en tilstand af stress være en psykofysiologisk reaktion, vores system igangsætter. Stress kan ramme alle mennesker, og fordi vi alle er forskellige, varierer det kraftigt fra person til person, hvad og hvor meget, der kan medføre stress. Vi kan både opleve kortvarigt stress, eksempelvis hvis det har været en hektisk uge, men stress kan også være en længerevarende og i værste fald kronisk tilstand.

 

Det er hovedsagligt ved længerevarende stress, at vores fysiske og psykiske helbred trues. En konsekvens af længerevarende stress er eksempelvis, at vores immunforsvar svækkes, hvorfor vi lettere bliver syge og får infektioner, og ydermere kan stress blandt andet forårsage blodpropper, diabetes og psykiske lidelser som angst og depression.

 

Hvilke symptomer er typiske for mennesker, der lider af stress?

En tilstand af stress markerer sig ved, at du oplever, at der er noget, der er anderledes. Du kan have svært ved at sove, og måske spiser du anderledes, end du plejer. Du kan være irriteret på dine omgivelser eller opleve at være mere sårbar overfor påvirkninger end normalt. En stresstilstand i krop og psyke gør, at hele dit system bliver påvirket. Du kan f.eks. opleve smerter eller være træt uden at kunne sove, og du kan have svært ved at slappe rigtigt af. Stress beskrives ofte som en indre uro, en følelse af ikke at være sig selv. Du er heller ikke helt dig selv, når du er stresset. Din hjerne overproducerer stofferne cortisol og adrenalin. Måske får du sværere ved at huske og kan virke distræt, og din koncentration eller lysten til at gøre noget er ikke som normalt. Dine følelser kan du ikke mærke, som du plejer, og måske får du svært ved at føle lykke, være glad, og føle dig godt tilpas. Stress kan udmatte følelseslivet, og detn kan give dig mindre medfølelse for andre. Dine tanker kan blive mere ensporede end normalt, og du kan få svært ved at åbne op for nye muligheder eller være fleksibel. Tingene skal måske helst gøres i bestemt rækkefølge og gerne planlægges. Kontrol kan blive et kodeord.

 

Stresstilstande kan opstå af mange forskellige årsager.  Hvis du er påvirket af sygdom, en livskrise, har for meget arbejde, angst, depression eller en fortravlet hverdag, kan du være i risikozonen for at udvikle stress. Stress kan lede dig ind i nogle negative tankemønstre, som bliver vanskelige at afvige fra.

 

Hvordan kan stress behandles?

I forbindelse med behandling af stress er det centralt at være opmærksom på, at stress ikke bare forsvinder på en enkelt dag. Behandling af stress er en længerevarende proces, der kræver ændringer i livsførelsen. En psykolog kan hjælpe dig i denne proces, så du kan undgå stress. Mange psykologer benytter kognitiv adfærdsterapi til afhjælpning af stress, hvor der arbejdes med uhensigtsmæssige tanke – og adfærdsmønstre.  Frem for at opstille uoverskuelige mål om en ændret livsførelse kan en psykolog hjælpe med at opstille realistiske og opnåelige delmål og give gode råd og redskaber til at sætte grænser og sige fra på en konstruktiv måde, så du undgår at føle dig stresset. Ydermere kan en psykolog hjælpe dig med afslapnings – og meditationsteknikker, således at du kan genfinde din egen balance og undgå stress.

 

Klik her for at bestille tid hos en af vores psykologer, hvis har brug for hjælp til at håndtere stress.