Begrebet traume dækker både over fysiske og psykiske beskadigelser. Et fysisk traume er legemligt, og begrebet anvendes i medicinske sammenhænge, når en person er kommet alvorligt fysisk til skade eksempelvis i forbindelse med en ulykke. Psykiske traumer derimod kan opstå efter alvorlige hændelser, og påvirker personens mentale tilstand. Vold, seksuelle overgreb, krigssituationer og alvorlige ulykker er eksempler på situationer, der kan medføre psykiske traumer. Traumatiske oplevelser sætter spor, ofte så dybe, at det ikke er muligt at overvinde dem på egen hånd. De får ofte smertelig indflydelse på forholdet til sig selv og andre, og det er derfor vigtigt at få arbejdet med disse oplevelser. Ofte er der tale om så stor en smerte, at man ikke tør betro den til de mennesker, man omgås. Der kan også være tale om, at man ikke tør lukke andre ind i sit liv, fordi man simpelthen mangler den grundlæggende tiltro til verden.

 

Hvad er en traumatisk reaktion?

Det, der ofte udløser en traumatisk reaktion, er, at personen under den traumatiske oplevelse har følt sig essentielt ligegyldig, krænket, handlingslammet, hjælpeløs, skrækslagen eller bange for at miste livet. Symptomer på en traumatisk reaktion kan være undgåelsesadfærd, hvor man forsøger at undgå alt, der ligner den traumatiske oplevelse, manglende evne til at knytte bånd, overdrevent behov for andre mennesker (en oplevelse af, at det er utrygt at være alene), søvnbesvær og –forstyrrelser, depression, angst, identitetsforstyrrelse, isolation, vrede og flashbacks fra den traumatiske oplevelse. Nogle mennesker, der har været udsat for en traumatisk hændelse, har risiko for at udvikle diagnosen Post Traumatisk Stress (PTSD). Derfor er det ekstremt centralt at tale med en psykolog efter en traumatisk hændelse, således at oplevelsen og de følelser, der er tilknyttet denne, kan bearbejdes i et trygt og sikkert rum.

 

Traumatiske oplevelser i barndomsårene

Traumatiske oplevelser kan desværre erfares gennem hele livet.  Nogle har som barn oplevet, at deres forældre ikke anerkendte deres behov og følelser; at forældrene var ligeglade med dem. De har måske gået for lud og koldt vand, har selv måtte sørge for mad, drikke og tøj på kroppen. Nogle er blevet direkte mishandlet, er blevet slået eller har været udsat for seksuelt misbrug.

Omsorgssvigt som barn, emotionelt såvel som fysisk, kan give så alvorlige ar, at man mister den basale tillid til verden. Det får betydning for den måde, hvorpå man omgås andre senere i livet. For nogle betyder det især, at intime forhold bliver ubærlige, fordi man hele tiden må være i forsvarsposition og på vagt over for tegn på at blive udnyttet, svigtet eller forladt. For andre kan der være tale om en general reduceret relationskompetence, som fx kan komme til udtryk som social angst. Det er ikke blot forældrene, der spiller en vigtig rolle i barndomsårene. Også jævnaldrende kammerater og voksne uden for den nære familie har indflydelse på, hvordan man som menneske formes. Mobning i skoleårene er for mange forbundet med så stor smerte, at de senere bliver meget påpasselige med at omgås andre.

Man kan forstå traumatiske oplevelser i barndommen på den måde, at man meget tidligt i livet har indlært nogle modeller for, hvordan man omgås andre. Det er fuldt forståeligt, at man har udviklet et bestemt perspektiv på andres motiver, som måske bærer præg af usikkerhed, mistillid og frygt. Det er også naturligt, hvis ens eget selvbillede er præget af manglende tiltro til egne kompetencer, usikkerhed, tomhed og måske endda selvhad. Det er meget smerteligt, både i kraft af den manglende selvaccept samt oplevede problemer med at indgå i relationer til andre.

 

Kriser i voksenalderen

Som voksen kan man også erfare så traumatiske oplevelser, at ens verdens- og selvbillede rystes og ændres. Traumatiske oplevelser spænder over en forholdsvist bred skala, hvor det er individuelt, hvad der opleves som traumatisk for den enkelte. En fødsel kan f.eks. være af traumatisk karakter, hvilket af de fleste opfattes som forståeligt, hvis barnet er sygt eller dør, eller hvis kvinden selv er ved at omkomme under fødslen. Det kan dog også være en traumatisk oplevelse for kvinden, selv om fødslen har forløbet normalt og barnet er sundt.

For nogle kan svigt i parforholdet såsom utroskab eller en ulykkelig skilsmisse efterlade så store ar, at det bliver svært at stole på kærligheden igen.Ulykker, katastrofer, tortur, overfald, drabsforsøg og voldtægt er blandt de voldsommere oplevelser, som ofte medfører en traumatisk reaktion. Også dødsfald blandt ens nærmeste kan udløse en traumatisk reaktion.

 

Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD)

PTSD er en anerkendt psykiatrisk diagnose. Det særlige ved PTSD diagnosen sammenlignet med andre psykiatriske diagnoser er, at en person skal have oplevet en særlig traumatisk hændelse for at blive diagnosticeret med PTSD. Denne hændelse kan bestå i, at personen har været i en situation, hvorpå personens eget liv har været truet, eller hvis personen har været vidne til en anden persons død eller meget alvorlige tilskadekommen. Et eksempel herpå kan være, at en soldat i en krigssituation enten selv er blevet beskudt, eller at soldaten har været vidne til, at en anden soldat er blevet skudt. Et andet eksempel kan være redningsarbejdere, der i forbindelse med tjeneste har som opgave at opsamle menneskedele som følge af en alvorlig ulykke eller lignende. Ydermere kan en hændelse, der kan udløse PTSD bestå i, at personen er blevet skadet meget hårdt, eksempelvis i forbindelse med en ulykke, og endeligt kan hændelser, hvorpå personen er blevet udsat for seksuelt overgreb tillige karakteriseres som en situation, der for nogle kan udløse PTSD. Således kan situationer, der kan forårsage PTSD, både bestå i hændelser, hvorpå personen selv er direkte involveret, samt hændelser, hvorpå personen er vidne til andres død eller alvorlige kvæstelse.

 

Symptomer på PTSD

For at blive diagnosticeret med PTSD gælder det, at personen efter hændelsen oplever gentagne og ufrivillige minder fra hændelsen, stressende og ubehagelige drømme relateret til hændelsen, dissociative reaktioner som eksempelvis flash-backs, hvorpå personen føler eller reagerer som om, at han eller hun er tilbage i den traumatiske hændelse og/eller intense og ubehagelige fysiske og psykiske reaktioner ved særlige elementer, der minder personen om hændelsen. Udover en eller flere af disse reaktioner er et diagnostisk kriterium, at personen udviser en afvigende adfærd og søger at undgå alle elementer, der fremkalder minder om hændelsen. Et eksempel herpå kan være, at en kvinde er blevet udsat for voldtægt i en skov og derfor undgår alle steder, hvor der er træer. Dertil kommer, at personen efter hændelsen kan have store problemer med at sove, virke irriteret og aggressiv, opleve koncentrations- og hukommelsesproblemer, udvise selvdestruktiv adfærd, og/eller distancere sig fra andre mennesker. Eksempelvis kan en person opleve ikke at kunne huske store dele af hændelsen, og derudover forekommer det hyppigt for personer med PTSD, at der udvikles negative kognitive mønstre om sig selv og andre, hvor personen kan tænke ”det var min skyld” eller ”andre er ikke til at stole på”.
I forbindelse med en beskrivelse af de ovenstående symptomer er det centralt at nævne, at der skelnes mellem diagnosen Acute Stress Disorder (ASD) og PTSD. Såfremt symptomerne varer mellem tre dage til en måned efter den traumatiske hændelse, benyttes diagnosen ASD. For at diagnosticeres med PTSD er det derved et kriterium, at personen har oplevet symptomerne i over en måned. PTSD som diagnose er meget invaliderende for de berørte personer, og komorbiditet mellem PTSD og andre psykiatriske diagnoser forekommer hyppigt, hvilket vil sige, at personer med PTSD ofte også har andre psykiatriske diagnoser som eksempelvis depression eller angst.

 

Behandling af traumer og PTSD

I behandling af såvel traumer som PTSD vil psykologen og den ramte arbejde med at udfordre de hyppige symptomer; depressive tanker, den tilbagevendende oplevelse af traumet, irritabilitet, vrede, tomhedsfølelse, skyldfølelse, mistillid til andre, emotionel følelsesløshed og oplevelsen af meningsløshed. Dette kan bl.a. gøres ud fra teknikker, hvor man arbejder på at redefinere de traumatiske oplevelser og udvikle strategier, der kan hjælpe til opnåelse af tillid til andre og til egne kompetencer. Det vil være vigtigt at genfortælle den traumatiske oplevelse og reformulere den. Centralt er det at gøre den traumatiske oplevelse til en del af fortiden og opnå tiltro til, at man kan mestre sit eget liv.