Nedenfor har vi samlet en liste over nogle af de mest anvendte metoder blandt vores psykologer. Nogle gange vil et forløb basere sig klart på en enkelt terapiretning, og nogle gange vil den indeholde aspekter af flere forskellige.

 

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi eller blot kognitiv terapi handler om sammen at arbejde med de tankemønstre, der er kilde til lidelse for personen.

Man arbejder her med en forståelse af, at tanker, følelser, handlinger og kropslige oplevelser er forbundne. Man vil særligt forsøge at identificere de negative automatiske tanker, der påvirker ens trivsel uden, at man nødvendigvis er opmærksom på dem.

I kognitiv adfærdsterapi vil man også særligt forsøger at finde måder, hvorpå man kan afprøve de nye tankemønstre i den virkelige verden og teste, om ens negative tanker er retvisende og realistiske. Disse adfærdseksperimenter vil dog altid udformes, så klienten er parat og i stand til at udføre dem. 

 

Eksistentiel terapi

I eksistentiel terapi søger man sammen at arbejde med de livsvilkår, som klienten lever under. Terapien er særligt rettet mod de aspekter af tilværelsen, som klienten finder meningsfuld og de aspekter, hvor klienten oplever at mangle mening i livet. 

Terapien har et udforskende fokus, hvor man ikke nødvendigvis lægger sig fast på en enkelt problematik, men snarere udforsker klientens verden i dens bredde. Her vil der ligeledes ofte være et fokus på hvilke værdier, der er særligt vigtige i klientens liv.

Terapien fokuserer både på de valg, man tager som person og på accept af, at der er nogle ting i livet, man ikke kan vælge fra og derfor må acceptere. Herfra åbner der sig muligheder for, at man selv kan vælge, hvordan man møder disse betingelser. Således kan accept af det uomgængelige føre til, at man oplever større frihed og kontrol i sit liv. 

Eksistentiel terapi tager udgangspunkt i eksistentiel filosofi, men det er på ingen måde nødvendigt at have kendskab til den filosofiske side for at deltage i et forløb.
 

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi har et særligt fokus på, hvordan oplevelser og erfaringer fra fortiden påvirker os i nutiden. Således får klienten en dybere forståelse af, hvordan de reagerer og interagerer med andre mennesker. Dette er en af måderne, hvorpå terapien forsøger at skabe varige forandringer i klienten liv.

Terapien vil ofte undersøge, hvordan klienten beskytter sig selv fra psykisk smerte. Dette kaldes forsvarsmekanismer. Målet er ikke blot at fjerne disse forsvarsmekanismer, men i stedet at finde mere hensigtsmæssige måder at håndtere psykisk smerte.
 

 

Metakognitiv terapi

Indenfor metakognitiv terapi mener man, at det er måden, hvorpå vi forholder os til vores tanker, der giver os problemer. Problemet er således ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på vores egne tanker. Det er altså særligt vores tanker om vores tanker (metakognition), der skaber lidelse ifølge metakognitiv terapi.

Derfor vil man arbejde med, hvordan man kan få mere kontrol over, hvordan man forholder sig til sine tanker. Et centralt fokuspunkt er at blive klar over, at tanker og grublerier påvirker vores velvære og, at vi aldrig nogensinde kan gruble os frem til løsninger på alle vores problemer.

En hyppigt anvendt sætning er:

”Vi kan ikke forhindre tanker i at opstå, men vi kan beslutte, om vi vil reagere på dem”

 

ACT

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kombinerer aspekter af kognitiv terapi og mindfulness. I ACT fokuserer man på at acceptere de ting, man ikke kan ændre og forpligte sig til at handle efter de værdier, der skaber mening i ens liv. 

En central del af accepten er at skabe afstand til plagsomme tanker, så de får mindre indflydelse på ens hverdag og trivsel. Der er ligeledes et stort fokus på at afklare, hvad klientens personlige værdier er, så de lettere kan leve efter dem. 

 

Narrativ terapi

Narrativ terapi handler om at arbejde med de historier, vi fortæller om os selv. Det er især de problemmættede historier, vi fortæller om os selv, der udforskes og undersøges. Der er særligt fokus på at hjælpe klienten med at adskille personen og problemet. Eksempelvis vil man anvende formuleringer såsom ”at man bliver ramt af vrede” frem for ”at man har vredesproblemer”.

På samme måde vil man undersøge, hvilke mere positive historier man kan fortælle om sig selv og styrke disse, så de kan fungere som et modsvar, når de negative historier melder sig.

En hyppigt anvendt sætning er: 

”Det er ikke personen, der er problemet. Det er problemet, der er problemet”

 

Mentaliseringsbaseret terapi

I mentaliseringsbaseret terapi forsøger man at styrke personens evne til at adskille og genkende følelser hos sig selv og hos andre. På den måde bliver man bedre til at forstå andre menneskers mentale tilstande og kan derfor lettere sætte sig i deres sted. Dette kan være en stor hjælp, da det mindsker risikoen for misforståelser og generelt mindske problemer i relationerne til andre mennesker.

Ligeledes kan det gøre det nemmere at tolerere sine følelser og at forstå sine handlinger som udtryk for eksempelvis vrede, tristhed, svigt eller frustration.

​

EMDR

EMDR står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing og kaldes også øjenbevægelsesterapi på dansk. Det er en evidensbaseret teknik, der særligt anvendes til klienter, der er plaget af belastende begivenheder fra deres fortid.

I metoden kombineres en fokuseret opmærksomhed på traumatiske minder med et andet sansemæssigt indtryk, oftest ved at klienten skal følges terapeutens fingre med øjnene. Dette hjælper klienten med at processere de traumatiske oplevelser og integrere dem i deres almindelige hukommelse, så deres følelsesmæssige belastning mindskes.​​