Generaliseret angst er en tilstand, hvor man er præget af stærke og vedvarende bekymringer, nervøsitet, anspændthed og ængstelse. Bekymringerne omhandler ofte fremtiden, sygdom, ulykker, økonomi og ens kæres velbefindende. Det er også hyppigt, at bekymringerne handler om, hvorfor man bekymrer sig så meget.

​

Angsten er ikke tilknyttet en enkelt frygt, såsom højder eller edderkopper, men flyder snarere fra bekymring til bekymring. Bekymringerne er ofte ude af proportion med den virkelige risiko for, at problemet indtræffer og kaldes derfor katastrofetanker. Omkring 1-2% af den danske befolkning lider af generaliseret angst.

​

Alle mennesker oplever perioder med vedvarende bekymringer. Der kan være mange gode grunde til at være bekymret, og man har ikke generaliseret angst, blot fordi man har mange bekymringer i en periode.

​

Det anbefales at søge hjælp, hvis bekymringerne påvirker ens hverdag og livskvalitet kraftigt. Mange, der lider af generaliseret angst, har levet med bekymringerne hele deres liv, og er ikke klar over, at de kan få behandling og deres symptomer kan lindres.​

​

Fysiske symptomer

Ofte søger mennesker med generaliseret angst behandling for fysiske symptomer såsom:

• Rysten

• Rastløshed

• Øget sveden

• Hovedpine

• Hjertebanken

• Muskelspændinger

• Svimmelhed

• Mavesmerter- eller ubehag.

• Trykken for brystet

 

Søvnbesvær er også meget udbredt ved generaliseret angst, da bekymringerne og anspændtheden gør det svært at finde ro.

 

Udvikling

Bekymringstendens kan i nogle tilfælde udsprænge af, at forældrene enten har været overbeskyttende eller ikke har været i stand til at beskytte og udvise kærlighed. Det er dog langt fra alle tilfælde af generaliseret angst, der kan forklares af oplevelser i barndommen. Generaliseret angst ser også ud til at have en arvelig komponent, da det forekommer oftere i nogle familier end andre.

​

Som ved mange andre psykiske lidelser øger sociale, emotionelle og fysiske belastninger risikoen for at man udvikler generaliseret angst, særligt hvis man allerede har tendens til bekymring. Nogle mennesker er også mere sårbare overfor at udvikle generaliseret angst på grund af en forhøjet eller reduceret mængde af specifikke signalstoffer i hjernen sammenlignet med resten befolkningen. Hormonelle ubalancer kan føre til symptomer, der kan forveksles med generaliseret angst, hvorfor en lægeundersøgelse kan være gavnlig.

 

Behandling

Generaliseret angst behandles med samtaleterapi. Her er kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi særligt velunderbyggede, men mange andre terapiformer kan også hjælpe.

​

I kognitiv adfærdsterapi vil man forsøge at opnå indsigt i, hvad der er for nogle bekymringer, der belaster personen og ændre de belastende tankemønstre.

​

I metakognitiv terapi vil man forsøge at ændre, hvordan personen forholder sig til sine bekymringer, så de ikke får lov til at fylde så meget.

​

Fysisk træning og særligt konditionstræning har også vist sig at være angstdæmpende i nogle tilfælde.

​

I nogle tilfælde gang medicin også anvendes som tillæg til terapien.

​

Risiko for yderligere problemer

Omkring 90% af personer med en angstlidelse har eller udvikler i løbet af deres liv også en anden psykisk lidelse. Depression er den mest udbredte. Som ved mange andre problematikker anvender personen nogle gange alkohol og beroligende stoffer til at dulme symptomerne. Disse løsninger virker dog kun på kort sigt og kan ende med at skabe yderligere belastning for personen ved at udvikle sig til et misbrug. Vi anbefaler i stedet at man søger lægehjælp og psykologhjælp.