​Bipolar affektiv sindslidelse adskiller sig fra depressioner ved at indeholde bølger af depression og mani. Lidelsen var tidligere kendt som maniodepressiv lidelse. Omkring 1-2% af befolkningen vil i løbet af deres liv udvikle bipolar lidelse.

 

Hvad er en mani?

Ved bipolar lidelse oplever personen skiftende perioder med depressioner og manier.

​

Manier er karakteriseret af:

• Et forhøjet stemningsleje

• Overdreven glæde

• Opstemthed

• Restløshed

• Irritabilitet

• Mindsket søvnbehov

• Øget sexbehov

• Øget selvtillid

• Impulsivitet

• Talepres

• Hæmningsløs adfærd.

 

Nogle maniske episoder udvikles gradvist, mens andre opstår pludseligt. Lettere former for mani kaldes hypomani.

​

Depressionerne er karakteriseret af:

• Nedtrykthed

• Manglende energi og motivation

• Manglende interesse i ting man tidligere fandt vigtige

• Nedsat selvtillid

• Træthed

• Ændret søvnmønster

• Ændret vægt

• Ændret spisemønster

• Selvbebrejdelse

• Koncentrationsbesvær mm.

• Isolation

 

De depressive episoder varer ofte længere end de maniske og er hyppigere.

 

Subtyper

Den klassiske version af bipolar lidelse med skiftende manier og depressioner af lignende sværhedsgrad kaldes bipolar type 1

​

Bipolar type 2 består af perioder med lettere maniske symptomer kaldet hypomani og perioder med dyb depression.

​

Mellem depressive og maniske perioder er der ofte mere neutrale perioder. Disse perioder kan variere meget i varighed og er ofte karakteriseret af, at personen skal håndtere konsekvenserne af de depressive og maniske episoder.

​

Ved bipolar lidelse kan perioder med blandingstilstande, hvor maniske og depressive symptomer er til stede samtidigt også forekomme.

 

Behandling

Perioderne med mani opleves ikke altid som problematiske af personen selv, hvorfor behandling oftest søges i perioderne med depression.

​

Bipolar lidelse behandles oftest ved en kombination af samtaleterapi og medicin. Litium er det mest anvendte præparat. Behandling med litium mindsker ligeledes selvmordsrisikoen for personer med bipolar lidelse, der er betydeligt forøget.

​

Terapeutisk ser flere forskellige metoder ud til at være effektive f.eks. kognitiv adfærdsterapi, psykoterapi og interpersonel terapi.

​

En vigtig indledende del af behandlingen er at lære sygdommen at kende, så man kan lære at håndtere sygdommen. Terapien fokuserer ofte på at bearbejde reaktioner over at være blevet syg og skyldfølelse over ens ageren i depressive og maniske perioder. Ligeledes kan støtte til at skabe struktur og faste rutiner i deres hverdag være gavnligt, da disse kan være vigtige holdepunkter, når maniske og depressive episoder kommer. Terapien kan også hjælpe med at få øje på tidlige tegn på, at en depressiv eller manisk episode er under udvikling.

​

Behandlingsudsigterne er bedre, hvis man kommer i behandling hurtigt efter sygdommen opstår.

​

Udvikling

Sygdommen starter ofte i ungdomsårene eller som ung voksen. Blandt unge mennesker kan sygdommen nogle gange forveksles med ADHD og angst. Sygdommen er lige udbredt blandt kvinder og mænd. Der er klar videnskabelig indikation på, at sårbarheden over for bipolar lidelse øges, hvis det optræder i familien. Sygdommen udvikles ofte efter en periode med særligt stor belastning. Tærsklen, for hvad der udløser sygdommen, varierer fra person til person.

​

Som mange andre psykiske lidelser optræder bipolar lidelse ofte sammen med andre problematikker såsom misbrug, angst, ADHD og spiseforstyrrelser. Det er gavnligt for behandlingen at eventuelle andre udfordringer også kortlægges.

Vi har flere psykologer med særlig viden om bipolar lidelse. Hvis man ønsker behandling, kan det findes her.