Symptomer og generelle råd mod depression

Man kan have depressioner med eller uden manier. Depression sammen med manier hed før i tiden maniodepressiv psykose. I dag hedder det bipolar affektiv lidelse.

 

Depressive enkeltepisoder og tilbagevendende depression er de hyppigst forekomne af alle depressionstyper. Mindre udbredt er den bipolare depressionstype med vekselvirkning mellem mani og depression.

 

For at opfylde kriterierne i den depressive enkeltepisode i lettere grad skal man i følge den diagnostiske manual ICD-10, der benyttes i Danmark:

  • Have haft en depression i mere end 2 uger   

  • Ikke tidligere have haft en mani eller let mani, såkaldt hypomani.

 

Man skal have mindst to af følgende symptomer:

  • Dårligt humør   

  • Nedsat lyst til eksempelvis mad, sex og andre aktiviteter, der tidligere har været forbundet med glæde    

  • Træthed

 

Man skal have mindst to af følgende ledsagersymptomer:

  • Nedsat selvværdsfølelse   

  • Man lider af skyldfølelse og bebrejder sig selv/andre urimeligt   

  • Man har tanker om at det ville være bedre, hvis man var død.   

  • Man har svært ved at koncentrere sig eller tænke klart   

  • Man er enten urolig, hvileløs eller ens bevægelser er nærmest gået i stå   

  • Man sover mere eller mindre end før, drømmer mere.   

  • Man har ændret spisemønster.

 

Grader af depression

  • Depression i lettere grad, hvor man er i stand til at fortsætte med sine sædvanlige aktiviteter, selvom man er påvirket af symptomerne og har det dårligt.

  • Moderat depression, hvor man har 4 af de ovenstående ledsager symptomer. Desuden har man det så dårligt at man har svært ved at fortsætte med sine sædvanlige aktiviteter.

  • Svær depression, hvor man har tre kernesymptomer og fem ledsagersymptomer. Symptomerne er så udtalt, at man ikke fungerer som man plejer.

 

Hvis man har en depression og aldrig har haft manier, er diagnosen unipolær depression eller unipolær affektiv sindslidelse. Hvis man tidligere har haft en mani, har man en bipolær affektiv sindslidelse, som er den sygdom, der tidligere hed maniodepressiv psykose.

 

Den melankolske depressionstype

Denne type depressionsramte er i høj grad plaget af skyldfølelse. Depressionen føles anderledes end almindelig sorg, der har ikke nødvendigvis været nogen psykologisk belastning forud for lidelsens start og der er sædvanligvis ikke angst symptomer.

 Sådan forløber en depression

En depression er en lidelse der kan gå over af sig selv. Hvis man ikke søger behandling kan den imidlertid vare op til ½ år eller længere og det er lang tid at vente, hvis man har det dårligt.

 

Af de mennesker, der bliver raske, får 20 % ikke flere depressioner. 60% får enkelte tilbagefald og hver 10.ende får mere end ti depressioner.

 

Hvis man har en alvorlig depression, hvor man har tanker om selvmord, er der en stor risiko for, at man i fortvivelse rent faktisk tager sit eget liv. Det skønnes, at en ud af ti med depression uden behandling begår selvmord, og at over halvdelen af de danskere, der har taget deres eget liv, led af depression, da de gjorde det.

 

Det er en god idé at være opmærksom på, hvad der kan være de første tegn på, at en ny depression er på vej. Det kræver, at man gør sig klart, hvordan ens depression plejer at begynde. Det er meget individuelt, men ofte starter den på samme måde som den har gjort tidligere, F.eks. ved at man sover overfladisk, vågner tidligt eller ligger og spekulerer og bekymrer sig. Den kan også begynde med, at man bliver mere og mere træt og efterhånden ikke har kræfter til at stå op om morgenen.

 

Hvis man selv og ens nærmeste bliver gode til at opdage, når en depression er på vej, kan man starte tidligt med behandling.

 

Hvis man lever sundt, spiser sundt, dyrker motion, ikke drikker for meget eller tager for meget medicin, har man typisk mindre risiko for en let depression. Undersøgelser viser, at man også kan mildne en moderat depression, men det fjerner dog ikke årsagen eller giver nye perspektiver til det psykologiske velvære.

 

Det er dog vigtigt at forsøge at undgå indtagelse af alkohol, når man lider af en depression, da dette ofte kan forværre ens tilstand.

 

Generelle råd mod depression

Der er flere ting, der kan medvirke til at fremme din bedring eller forebygge en depression. Det er dog centralt at være opmærksom på, at det varierer meget fra person til person, hvad der er hjælpsomt, hvorfor følgende blot er nogle generelle guidelines til adfærd,  der kan være hjælpsomme for en stor andel af mennesker med depressioner:

 

  • Tal med en psykolog om din depression. Bare dét at få sat ord på følelserne er ofte med til at afklare tankerne og få sat noget i gang.   

  • Pas på længerevarende stress. Giv dig tid til at tænke over dit liv og dine værdier med regelmæssige mellemrum.   

  • Få hjælp til at prioritere dine aktivtiteter, hvis du oplever, at din hverdag ikke hænger sammen.   

  • Lær dine sårbare områder at kende- dvs. de situationer og handlinger, der kan forværre din sindstilstand. Gør, hvad du kan for at undgå dem.   

  • Undgå eller begræns dit forbrug af alkohol- det øger risikoen for at få en depression og forværrer din tilstand, hvis du allerede er deprimeret.   

  • Få mindst en halv times dagslys hver dag og brug en lysterapi-lampe i vinterhalvåret, hvis du har tendens til vinterdepression.   

  • Sørg for, at få tilstrækkelig og regelmæssig søvn. Lyt evt. til beroligende musik eller en lydbog, hvis du har svært ved at sove. Undgå langvarigt overforbrug af sovemedicin, som kan være udløsende for depression.   

  • Før en dagbog. En dagbog giver overblik over dine tanker og symptomer og kan også bruges til at registrere de fremskridt du gør undervejs i din behandling. Gennem dagbogsnotater kan du desuden blive opmærksom på dine egne advarselssignaler, som du fremover bør være opmærksom på for at undgå en ny depression.

 

 

HR CARE & Psycare Danmark

Ramsingsvej 28A, 2500 Valby, Danmark  •  7025 5657

info@psycare.dk •  info@hrcare.dk​

medlem af Dansk Industri, DI nr.: 842903
cvr.nr. 29319707​

HR Care og PSycare Danmarks privatlivspolitik