Der sker mange omvæltninger, når man får et barn og pludselig skal tilpasse sig rollen som forældre og tilrettelægge en ny hverdag. Heldigvis klarer de fleste nybagte forældre disse forandringer godt, men ca.10-15 % af alle nybagte mødre og ca.7 % af alle nybagte fædre rammes desværre af en fødselsdepression.

 

Hvorfor bliver jeg ramt af fødselsdepression?

Der er aldrig kun én grund til, at en fødselsdepression forekommer. Ofte er det en blanding af psykologiske, sociale og biologiske forhold:

 

• Der er en tendens til, at kvinder, der lever under belastede forhold får en fødselsdepression. Det kan være stress, psykisk belastede perioder eller vilkår, der presser den gravide til at overskue mere end det er muligt.   

• Risikoen for at udvikle en depression er også ofte større, hvis der i parforholdet har været uforløste problematikker under graviditeten.   

• I omstillingsprocessen til at blive forældre vil man naturligt forholde sig til sin egen barndom og sine egne forældre. Dette kan i nogle tilfælde medføre høje forventninger til sig selv om at blive en lige så god, eller endda bedre, mor/far end sin egen. Disse forventninger er måske ikke mulige at indfri, og vil derfor skabe frustration og bebrejdelse over manglende evner, hvilket kan give en følelse af at være ’mislykket’.

 

Hvad sker der med min psyke?

Kvinder med fødselsdepressioner har ofte tidligere i deres liv oplevet perioder med angst og depression, der ikke er blevet taget hånd om,  som derfor kan dukke op igen.

 

Der kan desuden være generelle problemer med at håndtere krav, forventninger og sætte grænser. Det kan få stor betydning, når der opstår situationer, hvor det lille barn ikke synes at kunne blive tilfredsstillet. Det kan eksempelvis finde sted, når barnet ikke vil stoppe med at græde. De krav og udfordringer et lille barn stiller kan vække en ubevidst utilstrækkelighedsfølelse, som kan være svær at forholde sig til. Nogle kvinder kan ende med at vende følelsen indad, hvilket kan give angstanfald eller depression.

 

Hvordan kan jeg mærke på min krop, om der er noget galt?

Efter fødslen følger store forandringer i køns- og stofskiftehormoner, og nogle kvinder er særligt følsomme for disse. Uheldigt kombineret med flere af de andre risikofaktorer, kan disse forandringer være medvirkende til depression.

 

Symptomer:

 

• Tristhed og tendens til gråd.   

• Lavt selvværd.   

• Selvbebrejdelse.   

• Negative tanker om sin egen barndom og om barnet, der er på vej   

• Mangel på følelser, som eksempelvis manglende glæde eller omsorg for barn eller partner.   

• Følelse af at være utilstrækkelig, og ikke at være god nok som mor eller far, fordi man ikke lever op til sine forventninger, ikke tænker det ’rigtige’ og føler det man ’burde’.  

• Søvnproblemer – selv når barnet ikke forstyrrer. Trætheden, der følger heraf, kan forværre depressionen og uoverskueligheden af de nye omstændigheder

• Manglende appetit. Det kan blive et problem, da man har brug for næring til at bevare energien og overskuddet, men også til at amme   

• Afstandstagen fra barnet, fordi man frygter at skade barnet, og derfor overlader pasningen til partneren. Mange kvinder har den slags tanker, men føler stor skam derved og tør derfor ikke fortælle om dem.   

• Pludselige angstanfald. Angst opstår hyppigt i forbindelse med depressioner efter fødsler.

 

Behandling af fødselsdepression

Hvis man er gravid og frygter en fødselsdepression, er der flere måder, hvorpå man kan forsøge at forebygge denne, herunder et par eksempler:

 

• Mentalt begynde at forberede sig på de store omvæltninger, der vil komme med et lille barn.

• Gøre sig bevidst om, hvor tidskrævende og hårdt det er at blive forælder. Øv dig i denne forbindelse ved at sætte tid af til dig selv og til afslapning – mindst et kvarter om dagen.   

• Hvis der er problemer og bekymringer før fødslen, så sørg for at få talt disse igennem med din partner. Snak også om, hvordan I sammen skal tackle jeres nye hverdag og hvordan I skal fordele opgaverne mellem jer.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har en fødselsdepression?

 

• Samtaleterapi er en metode, der bruges til at behandle fødselsdepression.   

• Sørg for at få nok søvn. Hvil mens barnet sover, og lad være med at fare rundt og ordne praktiske ting.   

• Skru forventningerne ned. Der er et fuldtidsjob at blive forælder, og man har ikke den samme frihed som før.   

• Sørg for at få kontakt med andre voksne. Deltag i mødregrupper, tag på café med venner og veninder. Hold dit sociale liv ved lige og undgå at isolere dig.   

• Hvis du frygter at have en fødselsdepression eller allerede har en, så tøv ikke med at søge hjælp. Jo hurtigere det opdages, jo lettere vil det være at behandle. Henvend dig til egen læge eller sundhedsplejerske og fortæl, om dine tanker og følelser – også selvom det kan være svært og skamfuldt.