Der sker mange omvæltninger, når man får et barn og pludselig skal tilpasse sig rollen som forældre og tilrettelægge en ny hverdag. Fødselsdepression forstås som depression hos mor eller far/partner under graviditeten og/eller i barnets første leveår. Fødselsdepression forekommer hos op mod 11% af kvinder og cirka 7-8% af mænd. Forskning viser, at fødselsdepression hos forældre øger risikoen adfærdsvanskeligheder hos barnet.

​

Symptomer

• Tristhed og tendens til gråd.   

• Lavt selvværd.   

• Selvbebrejdelse.   

• Negative tanker om sin egen barndom og om barnet, der er på vej   

• Mangel på følelser, som eksempelvis manglende glæde eller omsorg for barn eller partner.   

• Følelse af at være utilstrækkelig, og ikke at være god nok som mor eller far, fordi man ikke lever op til sine forventninger, ikke tænker det ’rigtige’ og føler det man ’burde’, når man er ny forældre.  

• Søvnproblemer – selv når barnet ikke forstyrrer. Trætheden, der følger heraf, kan forværre depressionen og uoverskueligheden af de nye omstændigheder

• Manglende appetit. Det kan blive et problem, da man har brug for næring til at bevare energien og overskuddet, og til at amme.   

• Afstandstagen fra barnet, fordi man frygter at skade barnet, og derfor overlader pasningen til partneren. Mange forældre har den slags tanker, men føler stor skam derved og tør derfor ikke fortælle om dem.

• Hos mænd er fødselsdepression ofte karakteriseret ved begyndende misbrug af stoffer eller alkohol og uhensigtsmæssig meget tid og fokus brugt på arbejde. Disse symptomer forekommer også hos kvinder, men er sjældnere.

• Desuden kan en fødselsdepression hos mænd også vise sig ved, at man får kortere lunte og trækker sig fra familien.

 

Hvorfor bliver jeg ramt af fødselsdepression?

Der er aldrig kun én grund til, at man udvikler en fødselsdepression . Ofte er det en blanding af psykologiske, sociale og biologiske forhold:

 

• Der er en tendens til, at kvinder, der lever under belastede forhold får en fødselsdepression. Det kan være stress, psykisk belastede perioder eller vilkår, der presser den gravide til at overskue mere, end det er muligt.   

• Risikoen for at udvikle en depression er større, hvis der i parforholdet har været uforløste problematikker under graviditeten.

• Høje forventninger til forældreskabet og ens egne forældreevner kan være svære at indfri og vil derfor skabe frustration og bebrejdelse over manglende evner, hvilket kan give en følelse af at være ’mislykket’.

• Hvis en eller begge forældre i egen barndom har oplever omsorgssvigt kan det påvirke forældrene til selv at føle usikkerhed og opgivenhed ved deres egen rolle som forældre.

• Fødselsdepression hos den ene forældre øger risikoen for, at den anden forældre også udvikler en fødselsdepression.

 

Hvem er særligt disponeret for at udvikle en fødselsdepression?

Personer med fødselsdepressioner har ofte tidligere i deres liv oplevet perioder med angst og depression, der ikke er blevet taget hånd om,  som derfor kan dukke op igen ved større omvæltninger som f.eks. at træde ind i rollen som forældre.

 

Derudover kan der være generelle problemer hos personen med håndtering af krav, forventninger og grænsesætning. Det kan få stor betydning, når der opstår situationer, hvor barnet ikke synes kan kunne blive tilfredsstillet f.eks. når barnet ikke vil stoppe med at græde. De krav og udfordringer, et barn stiller, kan vække en ubevidst utilstrækkelighedsfølelse, som kan være svær at forholde sig til. Nogle forældre kan ende med at vende følelsen indad, hvilket kan føre til angstanfald eller depression.​

 

Forebyggelse af fødselsdepression

Opsporing af fødselsdepression udføres i de fleste kommuner af sundhedsplejersken omkring 2 måneder efter fødslen ved brug af spørgeskema. Hvis man er kommende forældre og frygter en fødselsdepression, er der flere måder, hvorpå man kan forsøge at forebygge mod dette f.eks.:

 

• Mentalt forberede sig på de store omvæltninger, der vil komme med at få et barn.

• Gøre sig bevidst om, hvor tidskrævende og hårdt det er at blive forælder. Øv dig i denne forbindelse ved at sætte tid af til dig selv og til afslapning – mindst et kvarter om dagen.

• Tale med sin partner om bekymringer, egne erfaringer med omsorg samt roller og rollefordeling,

• At drøfte praktiske ting vedr. husholdning, arbejde og lignende, da dette kan forebygge fremtidige konflikter.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har en fødselsdepression?

• Samtaleterapi er en metode, der bruges til at behandle fødselsdepression. Online sessioner er en mulighed, hvis det er svært at finde tid.  

• Forsøg at få nok søvn. Hvil mens barnet sover og brug tiden på afslapning frem for praktiske ting. 

• Skru egne forventninger ned. Der er et fuldtidsjob at blive forælder, og man har ikke den samme frihed og overskud som før.   

• Sørg for at holde kontakten til ens omgangskreds og skab kontakt til andre voksne. Deltag i mødregrupper/forældregrupper, tag på café og hold dit sociale liv ved lige og undgå isolering.

 

Hvis du frygter at have en fødselsdepression eller allerede har en, så tøv ikke med at søge hjælp. Desto hurtigere det opdages eller forebygges, desto lettere vil det være at behandle. Det kan være skamfuldt at skulle indrømme og tale om nogle af de tanker og følelser, som man går med under en fødselsdepression, men der er hjælp at hente. Vi har flere psykologer i vores netværk, som har specialiseret sig indenfor fødselsdepression og alternativt kan du kontakte egen læge for at opstarte forløb andetsteds.
 

Hvis symptomerne er til stede i et mere begrænset omfang kan det være et udtryk for en efterfødselsreaktion, der ikke opfylder kriterierne for en fødselsdepression. Dette kan du læse mere om her.

​