Vi danskere låner penge til forbrug som aldrig før, og mange af os har et forbrug, der er større end vores indkomst. En optælling fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i 2008 brugte 50 milliarder kroner mere, end de tjente. Dette overforbrug er en meget uheldig og foruroligende udvikling. Såkaldte ’shopaholics’ har et alt for stort økonomisk spillerum samtidig med, at vi lever i en tid, hvor overforbrug er udbredt og delvist accepteret.

 

At være ‘shopaholic’ eller lide af købemani er en lige så alvorlig afhængighedslidelse som at være ludoman. En ’shopaholic’ lider af en uimodståelig trang til at købe – ikke til at eje. Købemani er en afhængighedslidelse, hvor den afhængige får en berusende følelse ud af at købe ting og ikke evner at afstå fra at købe, selv om økonomien og det reelle behov slet ikke kan følge med. Købemani er en impulshandling, der kan være meget ødelæggende for den ramte. Mange går rundt alene med deres problemer uden at søge hjælp. Konsekvensen er, at mange ’shopaholics’ ender i løgn, bedrag og i værste fald mislykkede ægteskaber eller kriminalitet.

 

Der er meget tabu og skam forbundet med købemani. Både for den ramte, men også for de pårørende, der ofte synes, at det er pinligt, at en i deres familie har så lidt selvkontrol. Men faktisk handler købemani ikke om mangel på selvkontrol eller viljestyrke. Der er tale om en så uimodståelig og stærk trang eller længsel, at fornuften må give fortabt.

 

Mange ’shopaholics’ oplever stigende købetrang, når livet er vanskeligt. Køb lindrer for disse mennesker følelser som sorg, kedsomhed, bekymring og stress – når man er ’shopaholic’, falder man til ro, når man shopper. Indkøbene giver en følelse af her og nu at magte sit eget liv. Mennesker, der lider af købemani, forsøger i nogle tilfælde at købe sig til bedre selvværd eller til en anden identitet. Der kan også ligge skuffelse, vrede, angst eller tomhed til grund for købetrangen. Når den ramte giver efter for trangen, opleves en glæde og en lettelse, men den er kun kortvarig. Efter den berusende fornemmelse, genopstår tomheden og trangen igen hurtigt. Den afhængige opnår et ’kick’, når der gives efter for købetrangen, fordi hjernen udskiller dopamin. Dopaminudskillelsen giver denne kortvarig lykkefølelse.

 

Om man er ’shopaholic’ eller ej afhænger ikke af, hvor meget man køber, eller hvor meget man bruger, men om motivationen for at købe. Det er et faretegn at tænke: “Jeg er nødt til at købe noget for at få det bedre”.

 

Oniomani, som købetrang kaldes i fagsprog, er et underbelyst forskningsområde i Danmark. Der findes ingen fuldstændig målrettede behandlingsmuligheder eller tal for, hvor stort problemet egentlig er. Det anslås dog, at op mod 300.000 danskere har et ukontrolleret indkøbsbehov og kan betegnes som ’shopaholics’. Lidelsen rammer mennesker i alle sociale lag og er mest udbredt hos kvinder i alderen 20-40 år. Generelt kan man sige, at man lider af købemani, hvis man køber ting, man ikke har råd til eller ikke har brug for. Og så vil man som ofte skjule tingene derhjemme bagefter.

 

Men købetrang er ikke udelukkende en kvindesygdom. Mænd køber blot andre ting end kvinder – fx elektronik og sportsudstyr – og kalder sig ‘samlere’ i stedet for ‘shopaholics’.

 

Behandlingen af købemani handler om at fjerne fristelserne. Den ramte skal få styr på sin økonomi og lave en aftale om at stoppe alle impulskøb. Dette kan afhjælpes ved at planlægge alle køb hjemmefra i form af indkøbslister og evt. have en god ven med på indkøb, som kan forhindre eventuelle impulskøb.

 

Klip kreditkortene i stykker og brug i stedet kontanter, der sætter en naturlig begrænsning. Det handler om at lære at stoppe og og tænke: “Har jeg brug for det, eller vil jeg bare have det?”

 

Bruger du ofte mere, end du har? Køber du et par sko eller 10? Overforbruger du hele året rundt og ikke kun til jul eller i ferier? Får du brugt de ting, du køber, eller bliver det bare liggende i posen? Forsøger du at skjule dine kvitteringer? Køber du mere for at løse de problemer, dit stigende forbrug skaber? Har du nogensinde tænkt over din motivation for at købe? En psykolog kan hjælpe dig med at gøre disse overvejelser, så du kan finde en vej til at bryde dit shoppemønster.

 

Læs mere

Klik i boksen til højre for at læse mere om forskellige typer afhængighed.

 

Få hjælp til dit overforbrug! Bestil tid her.