top of page

Hvordan viser ADHD sig?

Der er forskning, der tyder på, at man kan være specielt udsat for ADHD på grund af arv, for tidlig fødsel, komplikationer under fødsel, uheldige påvirkninger under graviditet (tobak, stoffer, alkohol, infektioner) eller miljø. Når man har ADHD, har man fejl i hjernens funktioner i bestemte områder.

 

ADHD hos børn viser sig f.eks. ved, at barnet har svært ved at modtage en besked, når denne ikke er specifikt rettet mod ham/hende. Det kan også være vanskeligt at følge en instruktion, og barnet vil finde andre og mere kreative veje, hvor løsningen på opgaven udebliver. Barnet kan nemt lade sig lede ud af leg og har svært ved at fastholde rollen i en leg. Der er ikke kontinuerlighed i barnets håndtering af opgaver, og det er som om, at barnet skal ’starte forfra’, hver gang noget gentages.

 

Der kan også ses en manglende evne til indlevelse og manglende situationsfornemmelse. Teenagere med ADHD kan have problemer med følelseslivet og kan ikke mærke deres følelser, eller de kan have et meget svingende følelsesliv, hvor de ryger fra den ene ekstrem til den anden både med vrede, lykke, kærlighed, uro og ulykkelighed. Der vil ofte være verbale eller fysiske udbrud. De kan også søge at få et følelseskick, ved at gøre noget ulovligt eller have anden grænsesøgende adfærd, så de kan mærke sig selv. De kan ikke selv gennemskue konsekvenserne af deres handlinger.

 

Pigerne er ofte sværere at få øje på, fordi de ikke altid udviser overaktivitet, som i højere grad gør sig gældende blandt drenge. De kan i stedet være lydige og passive, men dog har de stadig svært ved indlæring og ved at fastholde en opgave fra start til slut. Pigerne kan afsløres ved, at de ikke skriver/læser/regner særlig godt og har svært ved at fastholde sammenhænge. De er også meget glemsomme. De kan udvikle nærmest tvangslignende huskesystemer for at få hverdagen til at hænge sammen.

 

Læs mere

Klik i boksen til højre for at læse mere om ADHD og hvad du kan gøre ved det.

 

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at håndtere et liv med ADHD. Bestil tid med det samme her.

 

 

 

bottom of page