Anoreksi indebærer kort sagt, at en person, grundet en forvrænget opfattelse af hvordan deres krop ser ud, er overdrevet optaget af at tabe sig og derfor fravælger at spise. Personen er ofte meget bange for at blive tyk eller overvægtig. Vægttabet kan variere meget, men der er mange med anoreksi, som kommer helt ned på en kropsvægt, der ligger 15-20 % under normal vægt. Det er vanskeligt at give en generaliseret beskrivelse af de mennesker, der udvikler anoreksi, da alle mennesker er unikke. Tit ses dog tendenser til et meget perfektionistisk sind og en trang til at kontrollere både sig selv og sine omgivelser. Derudover plejer personer med anoreksi at stille meget høje krav til sig selv og andre. Anoreksi er særligt udbredt blandt unge piger og kvinder, men rammer også mænd. Anoreksi er ligeledes særligt udfordrende fordi de ramte ofte er uenige i, at de har en sygdom.

 

Anoreksi er den psykiske lidelser, der har højst dødelighed. 3-5 procent af de ramte ender med at dø af sygdommen. Dette skyldes særligt at organerne svigter ved markant underernæring. Selvmord er desværre ligeledes en del af den høje dødelighed.

 

Hvorfor udvikler man anoreksi?

Selvom anoreksien tilsyneladende handler om mad og personens forhold til sin krop, er det dog vigtigt at huske, at det rent faktisk ikke er mad, som denne psykiske lidelse handler om. Anoreksi skal forstås som netop en psykisk lidelse, hvorfor personer, som lider af anoreksi, ikke har det godt indeni. Nogle mener, at anoreksien er en måde at kontrollere de følelser, som personen har svært ved at håndtere. Behandlingsmæssigt vælger man derfor tit at starte med at få selve fokuseringen på mad og vægt under kontrol, således at man senere hen kan begynde at bearbejde de bagvedliggende problemer.

 

Det er svært at svare på, hvorfor nogle mennesker udvikler anoreksi – der er nærmest så mange årsager til lidelsen, som der er mennesker med anoreksi. Generelt kan det dog siges, at anoreksi er mere almindeligt i vestlige samfund, hvor der eksisterer mange normer omkring udseende og krop. Risikoen for at udvikle anoreksi er særligt høj i overgagen fra barn til voksen, da kroppen ændres markant her. Udover at påvirkes af samfundsmæssige normer, har nogle personer, der udvikler anoreksi, nogle svære oplevelser med sig. En del har oplevet traumatiske hændelser såsom seksuelle overgreb, tab af en nærtstående elle har gennemlevet en skilsmisse. Selvom anoreksi kan udvikles i løbet af hele livet, er det meget almindeligt, at det begynder i puberteten. Udløsende faktorer kan i denne forbindelse være at flytte hjemmefra, eller efter at personen har haft sit første seksuelle forhold. Hvis anoreksien har været til stede i længere tid, kan det føre til ændringer i stofskifte og hormoner, der gør anoreksien sværere at behandle.

 

Symptomer på anoreksi

Det er som nævnt vigtigt at indlede et behandlingsforløb så tidligt som muligt, hvis man mistænker anoreksi. Symptombilledet på anoreksi kan se meget forskelligt ud, hvorfor lidelsen kan være svær at opdage, inden den er nået langt i sin udvikling. Nogle signaler på, at der kan være tale om en anorektisk spiseforstyrrelse, opremses nedenunder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at disse signaler kan vidne om meget andet end anoreksi, hvorfor man aldrig på baggrund af disse alene kan konkludere, at der er tale om anoreksi. Ikke desto mindre kan de være en indikator på, at det kan være en god ide at opsøge en psykolog:

 

• Personen ønsker pludselig at spise alene og undgår spisesituationer med andre.

• Personen bliver meget optaget af mad, fx ved pludseligt at begynde at interessere sig meget for opskrifter, diæter eller madlavning.

• Personen foretrækker med, der ikke er fedende og spiser generelt mindre.

• Personen bliver tiltagende kuldeskær

• Personen begynder at motionere i overdrevet omfang, som er mere tvangs- end lystpræget.

• Personen trækker sig tilbage fra sociale sammenhæng. Måske får personen markante humørsvingninger og /eller fremstår som rastløs. Måske giver personen også indtryk af ikke at opleve sig selv som noget særligt – ikke at være noget værd.

• Der kan forekommer perioder af særligt højt humør, hvor personen oplever at de lykkes med at ignorere sulten.

• Personen forekommer træt og mangler energi

​

Vil du vide mere?

Du kan læse om andre spiseforstyrrelserne bulimi​ og BED her.

Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade har desuden adskillige ressourcer både til ramte og pårørende.

 

Læs mere under psykologer for at se, hos hvem af vores psykologer du kan få hjælp til spiseforstyrrelsen.